|
Tidligere månedens billeder Der startes med yngste sider øverst.
"Kunst og Forår 2003" Billedskolen er som det efterhånden er blevet en tradition, igen inviteret med på udstillingen "Kunst og Forår", i Sønderbro Kirke i Horsens. Eleverne Sarah, Diana og
Rasmus repræsenterer denne gang Billedskolen. De billeder som eleverne udstiller er alle grafiske tryk af forskellige type. Der er eksempler på koldnålsraderinger, træsnit, kombinationer af disse ovenpå fortrykte sort-hvide plakater, samt eksempler på elevernes blyantstegninger. Billederne er monteret i rammer med ca. format 135x90 cm. Der er fernisering på udstillingen onsdag den 30.
april kl. 19.00.
2002 Børnehaven Himmelblå, 4-5 årige, efterår 2002 Et af de vigtigste kriterier der er gældende for besøg af børnehaver på Billedskolen er at de skal have en legende tilgang til det at beskæftige sig med kunstneriske udtryk. Derfor bliver der fortalt mange historier, og det talte sprog er præget af forskellige former for sammenligninger. Det er nemmere at formidle et begreb som fladespænding via en samtale om en flok køer i en kostald. Deres placering i stalden, hvor de sover og hvor mange de kan være i stalden uden at blive klemt. Så forstår de nemmere begreber der ellers er svært tilgængelige for børn. De besøgende børn nåede i løbet af de 6 timer på Billedskolen at besøge museets samling, tegne efter overheads, male med kaffe, male med toner i de røde farver, og at prøve kræfter med det at arbejde ovenpå et allerede fortrykt billede i sort-hvide. Alt sammen øvelser der kombinerer det legende,
undersøgende og sjove, med en konkret indlæring af kunstens forskellige
grundbegreber.
"Kunst og Forår 2002" Billedskolen er igen inviteret med på den tilbagevendende udstilling "Kunst og Forår", i Sønderbro Kirke her i Horsens. Eleverne Anne, Liv og Anette
repræsenterer denne gang Billedskolen. Udstillingen er en tilbagevendende begivenhed som er forankret i lokalområdet. Den viser et udsnit af de kunstnere der bor og arbejder i området, og har i tidens løb vist mange anerkendte kunstnere på et tidligt tidspunkt i deres karriere. Det er i dette forum at de tre elever nu får mulighed for at vise nogle af deres arbejder uden for Billedskolen. Der er fernisering på udstillingen onsdag den 17.
april kl. 19.00.
2001 Vestbyskolens 4. klasse, foråret 2001. Efter en generel indførsel i moderne abstrakt/ halvabstrakt maleri, blev der arbejdet med elementer fra den norske kunstner Olav Christopher Jenssen´s samtidige udstilling: "Late Palindromes and some Brown paintings", Horsens Kunstmuseum maj-juni 2001. I elevernes tilfælde ikke som direkte kopier af
kunstnerens Late Palindromes, men som øvelser hvor eleverne afprøvede elementer
fra hans arbejdsmetoder. Der blev arbejdet med det samme udgangspunkt for alle
eleverne, to forudbestemte farver til de underliggende lag i billederne.
Herefter skulle eleverne selv blande 3-4 farver og arbejde billederne færdige,
stadig i et abstrakt billedsprog. Elevernes billeder er A4 i original størrelse.
Hold N: Begyndere 6-9 årige, efterår 2001. Endnu et projekt med afsæt i den norske kunstner Olav
Christopher Jenssen´s malerier. I elevernes tilfælde ikke som direkte kopier af
kunstnerens malerier, men som øvelser hvor eleverne afprøvede elementer fra hans
arbejdsmetoder. Der blev arbejdet oven på et restprodukt fra en tidligere
øvelse, video-maleri, køer malet med blå farver samt sort.
| | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||