Visuelt Gymnasium Horsens

Drømmer du om at udvikle dig kreativt og personligt? Og interesserer du dig for design, tegning, arkitektur og kunst? Så er Visuelt Gymnasium noget for dig!

Visuelt Gymnasium er en 3-årig grunduddannelse, som du kan kombinere med din gymnasielle uddannelse i Horsens. Du får undervisning i en lang række genrer som fx design, arkitektur, animation, foto, tegning, maleri, skulptur og produktudvikling. Samtidig bliver du en del af et helt særligt frirum, hvor du kan eksperimentere, fordybe dig og dygtiggøre dig inden for de kreative fag.

Sådan tilmelder du dig

Scroll Scroll ikon

Følg med på sociale medier

Følg med I elevernes hverdag på Facebook og Instagram

Få fyldt din kreative rygsæk

På Visuelt Gymnasium kan du fordybe dig i den kreative proces og få fyldt din rygsæk med et væld af kunstneriske værktøjer. 

Du bliver en del af et seriøst og kreativt studiemiljø med fri adgang til atelier, materialer og sparring så du kan udleve dine ideer og blive klogere på dit næste skridt på uddannelses- eller jobmarkedet. 

Du får bedre kendskab til egne kunstneriske evner og opbygger en stærk portfolio, som kan blive din adgangsbillet til din videre færd - uanset om du drømmer om at søge ind på design-, arkitekt- og kunstskoler - eller noget helt andet. 

Hvem kan tilmelde sig?

Viuselt Gymnasium er for alle, der gerne vil dygtiggøre sig inden for design, tegning, arkitektur og kunst. Du behøver ikke at være verdensmester i at tegne, men du skal have lysten til at fordybe dig og ambitionen om at udvikle og udfordre dine kreative færdigheder.

Du kan tilmelde dig Visuelt Gymnasium, hvis du går i 9. eller 10. klasse og skal starte på Horsens Gymnasium eller Leanmark Horsens. Du vælger Visuelt Gymnasium som et tillæg til din ungdomsuddannelse og kan tilmelde dig allerede nu. Hvis du ikke kommer ind på dit ønskede gymnasium annulleres din tilmelding. Din tilmelding er altså ikke bindende, medmindre du er optaget på din ungdomsuddannelse.

Visuelt Gymnasium kan kombineres med udvalgte studieretninger på Horsens gymnasium og Learnmark. Få overblikket her:

Horsens Gymnasium & HF 

  • STX: Alle studieretninger 

Learnmark Horsens 

  • HTX: IT og kommunikation: Kommunikation og IT A, Design B
  • HTX: Science: Bioteknologi A, Idræt B
  • HHX: Marketing: Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A

Pris

Du betaler 1182 kr. i 11 måneder pr. år, som inkluderer transport på hverdage, materialer og adgang til atelier.

Sådan tilmelder du dig   Mød tidligere elever

Oplevelser, udstillinger og pulserende kulturliv

Visuelt Gymnasiums er placeret i hjertet af Horsens, hvor du har cafeliv og lokale kulturinstitutioner lige i nærheden. Som elev, vil du opleve at komme helt tæt på kulturlivet i Horsens, når vi udsmykker byen med street art og kunstinstallationer, laver udstillinger på Platform K, laver livetegning og visuals til festivaller og designer priser for Horsens Kommune.

"Det sociale fællesskab og gæsteundervisere hjalp mig med at udvikle min portfolio, så jeg kunne søge direkte ind på designskolen i Kolding."

-Viola Wrede, 24 år, tidligere elev på Visuelt Gymnasium, nu tøjdesigner hos Bestseller 

Afspil video

Stærke partnerskaber

Visuelt Gymnasium har eksisteret siden 2013 og er drevet af Billedskolen Horsens. Uddannelsen er den eneste af sin slags i landet og i 2019 blev Visuelt Gymnasium i en treårig periode udnævnt og støttet som særligt talentmiljø af Kulturministeriet. I 2023 – 2026 støttes ordningen af Insero Horsens.

Visuelt Gymnasium er et samarbejde mellem Horsens Gymnasium & HF, Learnmark Horsens, Horsens Kommune og Billedskolen Horsens.